Coronapodning

Hvis vi har henvist dig til en podning for Covid-19, så kan du booke tid ved at gå ind på siden: www,coronaprover.dk. Du skal bruge din NemID.

Du kan efterfølgende se dine svar på sundhed.dk eller i MinSundhed-appen. Der kan gå op til 3 dage (72 timer), før du kan se dit svar.

Nedenfor kan du se, hvordan du skal fortolke svaret. Husk, du kan altid ringe til os, hvis du har brug for at vende svaret. Og er svaret positivt, vil vi gerne have, at du ringer til os.

Hvis testen er positiv

Hvis der står ’påvist’ eller ’positiv’ i dit prøvesvar, betyder det, at du er smittet med ny coronavirus/COVID19.

  • Hvis du er syg. Bliv hjemme, indtil du er blevet rask – det vil sige 48 timer efter, at du er fri for symptomer. Begræns også kontakten til andre i din husstand. 
  • Hvis du ikke har symptomer Bliv alligevel hjemme i 7 dage, og hold øje med, om du får symptomer. 
  • Hvis du senere får symptomer Bliv hjemme, indtil du er rask – det vil sige 48 timer efter, at du er fri for symptomer. Begræns også kontakten til andre i din husstand. 
  • Hvis du får symptomer på alvorlig sygdom, fx høj feber eller vejrtrækningsbesvær. Kontakt os eller 1813.

Personer, du har haft tæt kontakt med (se definition af nære kontakter længere nede på siden), skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Hvis testen er negativ

Hvis der står ’ikke påvist’ eller ’negativ’ i dit prøvesvar, betyder det med stor sandsynlighed, at du ikke er smittet med ny coronavirus/COVID-19 lige nu. Testen viser ikke, om du på et tidligere tidspunkt har haft ny coronavirus/COVID-19. Det betyder, at du stadigvæk kan være i risiko for at få ny coronavirus/COVID-19, hvis du bliver udsat for smitte. Derfor skal du fortsat være opmærksom på symptomer på ny coronavirus/COVID-19 og kontakte os, hvis du får symptomer på et senere tidspunkt.

Hvis testen er inkonklusiv

Hvis der står ’inkonklusiv’ i dit prøvesvar, betyder det, at din virustest ikke har vist et klart svar, og det kan derfor ikke konkluderes, om du har ny coronavirus/COVID-19 eller ej. Derfor skal du kontakte os eller 1813 for at blive henvist til en ny test.

Hvis du har skullet tage særlige forholdsregler, fx været i karantæne eller været fritaget fra at gå på arbejde, indtil du fik svar på din virustest, skal du fortsætte med det, indtil du får svar på en ny virustest.


Læs her, hvordan skal forholde dig, hvis du har været en “nær kontakt” med en person med påvist Covid-19

Nære kontakter defineres som:

  • Personer, som bor sammen en smittet
  • Personer, der har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet
  • Personer med ubeskyttet og direkte kontakt til sekreter fra en smittet (f.eks. er blevet hostet på eller har berørt brugt lommetørklæde m.v.)
  • Personer, der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter til en smittet person (f.eks. samtale med personen)
  • Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.