Kræft er ukontrolleret vækst og spredning af celler. Det drejer sig ikke om én sygdom, men en gruppe sygdomme som har det til fælles, at kroppen har mistet kontrollen over celledelingen. I forbindelse med en sådan ukontrolleret vækst, kan nogle celler ændres således at de bliver ondartede og begynder at sprede sig. De fleste væv og organer i kroppen kan være udgangspunkt for kræftsvulster.  

For at opdage kræft tidligt tilbydes screening i den danske befolkning. Du får automatisk tilbudt screeningsundersøgelsen via e-boks, når du tilhører de bestemte grupper. Du behøver altså ikke selv henvende dig for at blive indkaldt til undersøgelse. En screening er et frivilligt tilbud, som du til enhver tid kan framelde dig fra.

Her kan du læse mere om screening for:

Livmoderhalskræft (kvinder 23-64 år, frem til 49 år hvert 3. år, derefter hvert 5. år). Denne undersøgelse foregår hos os

Brystkræft (kvinder 50-69 år, hvert andet år)

Tarmkræft (mænd og kvinder 50-74 år, hvert andet år)

Prostatakræft. PSA blodprøve. Neden for, ses hvad Lægehåndbogen.dk skriver. Du kan få mere viden, ved at tage den digitale test vedr. PSA nederst på siden:

  • PSA er et stof, der bliver udskilt af prostatakirtlen hos mænd. PSA er i blodet hos både raske mænd og mænd med prostatakræft
  • PSA måling er ikke velegnet til befolkningsundersøgelser, fordi PSA kan være forhøjet uden man har kræft, og være normal selvom man har kræft. Det vil også betyde diagnosticering af prostatacancer, hos mænd, der aldrig ville være blevet syge af kræften, og behandlingen har stor indflydelse på livskvaliteten
  • PSA bør måles hos raske mænd med nære slægtninge med prostatakræft fra 45-års alderen eller senest 5-10 år før den alder, hvor der tidligere er blevet konstateret prostatakræft i familien
  • Mænd med symptomer fra de nedre urinveje og mænd med gentagne tilfælde af blod i sæden bør dog tilbydes PSA måling og rektaleksploration

Vedr din viden viden om PSA og hvem der bør den taget.Prøv følgende informative test: TAG TESTEN HER